HVAD ER TANKEFELTTERAPI?


Introduktion til Tankefeltterapi - TFT
Hvad er CALLAHAN TECHNIQUES® TANKEFELTTERAPI (TFT)?

Hvem er grundlæggeren af Tankefeltterapi?
Hvad indeholder en behandling?
Er TFT på nogen måde smertefuldt?
Har TFT bivirkninger?
Hvor effektive er teknikkerne?
Jeg er meget skeptisk. Hvad nu hvis jeg slet ikke tror på at behandlingen vil virke?
Hvilke beviser er der for, at TFT har positiv indflydelse på nervesystemet?
Hvor længe virker behandlingen?
Hvad siger forskningen?
Hvad er individuelle energi toksiner (IET)?
Hvad er hjerterytme variationsmåling (HRV)?

INTRODUKTION TIL TANKEFELTTERAPI - TFT

Tankefeltterapi, eller TFT, er en revolutionerende, sikker, hurtig og kort terapiform, som er blevet udviklet og tilpasset gennem mere end 20 år af den amerikanske psykolog, Dr. Roger Callahan. I Tankefeltterapi bliver klienten bedt om at tænke på problemet og tune ind på de belastende følelser, som blandt andet kan være en fobi, et traume, et savn, angst, sorg eller følelser som vrede, depression eller fysisk smerte. Ved behandling med Tankefeltterapi stimuleres energipunkter på kroppens meridianbaner, også kendt som akupunktur meridianerne, i en bestemt rækkefølge.

TFT-behandlinger virker ganske enkelt, som når vi åbner en kombinationslås. Man kender alle numrene, men hvis man ikke anvender dem i den rigtige rækkefølge, vil låsen ikke åbne. Proceduren, til anvendelse af Tankefeltterapi vedrørende et specifikt problem, findes gennem en diagnosemetode, der resulterer i den korrekte kombination, som der kræves for at opnå en succesfuld behandling.

TFT er en meget hurtig behandlingsmetode til at afhjælpe psykologiske problemer.

En TFT behandling varer normalt 60-90 minutter afhængig af problemet. Én til tre behandlinger er normalt  tilstrækkeligt til de fleste almindeligt kendte psykologiske og følelsesmæssige problemer, og de opnåede forandringer er sædvanligvis vedvarende. Ingen andre tilgængelige behandlingsformer, traditionelle, komplementære eller alternative kan siges at have den samme succes, hastighed og fuldendelse.

  • Angst og panik – at give slip angst og bekymring

  • Stress management – håndtering af stress ved finansielle forhold

  • Problemer i forhold til andre – at klare vanskelige mennesker

  • Misundelse, jalousi og “Kærligheds sorger” – ændre mønstre I forhold til andre

  • Evindelig udsættelse af problemet eller opgaven, at overkomme frygt og konfliktskyhed

  • Depression

  • Tvangstanker og besættelse

  • Akutte traumer

  • Vrede og raseri – kontrol af vrede mod egne børn

  • Sorg 

  • Social angst

  • Angst for at tale til forsamlinger

  • Højdeskræk

  • Flyskræk

  • Tandlægeskræk, angst for scanning og andre medicinske procedure

  • Alle almindelige fobier

  • Fysisk smerte – at håndtere kronisk smerte eller sygdom

  • Afhængigheds problemer

  • Vaner i forbindelse med afhængighed

  • PTSD - Post Traumatic Stress Disorder

  • ”Sceneskræk” – eliminering af eksamens angst eller nervøsitet ved interview

  • Selvudslettende adfærd – manglende selvsikkerhed

  • Irrationel skyld

  • At opnå den rette kropsvægt

  • Bedre selvværd

  • Manglende mod til at følge sine drømme

TOP

HVAD ER CALLAHAN TECHNIQUES® TANKEFELTTERAPI (TFT)?
Tankefeltterapi (TFT) har været under udvikling i mere end 20 år, og er et system, som åbner kombinationslåsen, til en naturlig helbredelse. Når TFT anvendes til at løse problemer, behandles den grundlæggende årsag til problemstillingen. Kroppens energisystem afbalanceres, og negative følelser sættes fri i løbet af få minutter. Dermed skabes der adgang til, at kroppens naturlige evne til helbredelse kan finde sted. 

Callahan Techniques® Tankefeltterapi er det 21ende århundredes unikke terapiform. TFT er en kort og effektiv form for psykoterapi, som giver hurtig og naturlig lindring af negative følelser og psykologiske problemer. Med Callahans teknikker i Tankefeltterapi er der udviklet en alternativ behandlingsform og en naturlig healingsmetode, som er enestående og måske den mest effektive og gavnlige indenfor alternativ og/eller komplementær behandling.

Callahan Techniques® Tankefeltterapi er en naturlig, medicinfri tilgang til helbredelse, som giver hurtige resultater, der kan dokumenteres med hjertevariationsmålinger (HRV).

“Efter at et antal lidende patienter, som ikke reagerede på vores normale behandlingsmetoder, fik det bedre efter anvendelse af TFT algoritmerne, behøver jeg ikke nogle officielle forskningsresultater til at fortælle mig om værdien af TFT.”
...James McKoy, Dr. Med. og chef for Smerteklinikken, og Rheumatologisk Afdeling samt Assisterende chef for Neurovidenskabelig Afdeling ved Kaiser Permanente, Hawaii

"Traditionel psykoterapi er som at fægte i blinde. TFT diagnosticerings-metoden er som at skyde med riffel. Det er hurtigt og effektivt.”
....John D. Gray, PsyD, Idaho Falls, ID

TOP

GRUNDLÆGGEREN AF TANKEFELTTERAPI:
Roger J. Callahan, PhD,
er grundlæggeren og udvikleren af Callahan Techniques® Tankefeltterapi, Roger J. Callahan, Ph.D., er klinisk psykolog. Han er uddannet ved University of Michigan og fik sin Ph.D. i klinisk psykologi ved Syracuse University. Dr. Callahan er forfatteren til bogen It Can Happen to You: The Practical Guide to Romantic Love. Endvidere har Dr. Callahan skrevet The Callahan Anxiety Pictures, Five Minute Phobia Cure (udgivet i USA, Frankrig og Tyskland) The Anxiety Addiction Connection (udgivet i USA, Frankrig og Tyskland), The Rapid Treatment of Panic, Agoraphobia and Anxiety, og Why Do I Eat When I’m Not Hungry? (Doubleday and Avon), Stop the Nightmares of Trauma (Professional Press, USA og VAK i Tyskland), med forord af Jack Canfield, medforfatter til Chicken Soup for The Soul® Serierne. Fornyligt er: Tapping the Healer Within  oversat , udgivet og sat og på hylderne i Storbritannien, Japan, Korea, Kina, Frankrig, Taiwan, Norge og Danmark (Tankefelt TERAPI, Aschehoug Dansk Forlag A/S).

Som tidligere president for the "American Academy of Psychologists in Marital and Family Therapy" ved the Michigan Society of School Psychologists, har Dr. Callahan undervist ved University of Michigan og Syracuse University. Han var tilknyttet Michigan University som professor, og forsknings- og klinisk psykolog ved Michigan’s Wayne County Training School. Endvidere er han ”Fellow of the American Academy of Psychotherapists Treating Addiction.” Dr. Callahan har endvidere haft privat psykoterapi praksis i Detroit, New York, Los Angeles, Indian Wells, and La Quinta, California. Dr. Callahan har demonstreret Callahan Techniques® Tankefeltterapi i radio og TV shows over hele USA inklusiv Good Morning America, Cable Network News(CNN) og Evening Magazine, Regis Philbin, Tom Snyder, LEEZA, Jenny Jones, and Regis and Kelly og mange andre. Phil Donahue gav et helt program til Dr. Callahan og hans arbejde med "amouraphobia" (kærlighedssorger).

Idag er Dr. Callahan autoriseret i New York og Californien. Dr. Callahan leder TFT træningscentret i La Quinta, Californien (i Palm Springs). TFT træningscentret tilbyder uddannelse i Callahan Techniques® TFT og udgiver et kvartals nyhedsbrev, The Thought Field.  Dr. Callahan er endvidere formand for bestyrelsen i den professionelle organisation Association for Thought Field Therapy (ATFT).

TOP

hVAD INDEHOLDER EN BEHANDLING?
Klienten bliver ganske enkelt bedt om at tænke på deres aktuelle problem, som blandt andet kan være angst, fobier, traumer, tab, følelser af vrede eller skyld. Derefter bliver klienten bedt om at angive, hvor meget de belastende følelser i relation til problemet fylder på en skala fra 1 til 10, hvor 10 er maksimum ubehag. Dernæst bliver klienten vejledt i at tappe med to fingrer på en række energipunkter, i en særlig rækkefølge, på egen krop. Efter behandlingen bliver klienten igen bedt om at tænke på problemet så klart og negativt som muligt. Typisk vil klienten så sige, at de ikke kan tænke på problemet, eller at følelserne er væk! På dette tidspunkt er personen blevet af med problemet og kan ikke længere fremkalde den oprindelige følelsesmæssige og psykologiske ubalance, som vedkommende engang oplevede. Helbredelse har fundet sted.

TOP

ER TFT PÅ NOGEN MÅDE SMERTEFULDT?
Overhovedet ikke. Hverken nåle eller andre instrumenter anvendes, ej heller behøver man at tale om problemet, hvilket i sig selv kan fremkalde en hel del lidelse.

TOP

HAR TFT BIVIRKNINGER?
Ved bivirkninger forstår de fleste mennesker ubehag. Svaret er ganske enkelt ”Nej”. Ikke desto mindre har målinger af hjerterytmevariationen vist, at succesfulde TFT behandlinger har mindst en meget god bivirkning, nemlig at der sker en afbalancering af det autonome nervesystem.

TOP

HVOR EFFEKTIVE ER TEKNIKKERNE?
Ved brug af TFT algoritmerne alene kan der forventes en succes rate omkring 80%. Anvendes individuel diagnosticering af en diagnosticeringstrænet terapeut stiger tallet til 90-95%. Og det sker indenfor ganske kort tid. Ingen anden kendt behandlingsform, såvel traditionel/konventionel som komplementær/alternativ, kan hævde at have samme succesrate og vedblivende resultat.

TOP

JEG ER MEGET SKEPTISK. HVAD NU HVIS JEG SLET IKKE TROR PÅ AT BEHANDLINGEN VIL VIRKE?
Det gør ingen forskel. Behandlingen virker, uanset om du tror på det eller ej.

TOP

hvilke beviser er der for, at TFT har positiv indflydelse på nervesystemet?
For nylig er der fremkommet klinisk bevis ved brug af hjerterytmevariationsmålinger, som ikke er underlagt placebo effekten, og ej heller kan manipuleres af forskere. Resultaterne har vist, at succesfulde behandlinger med TFT afbalancerer både den sympatiske og den parasympatiske del af det autonome nervesystem.

TOP

Hvor længe virker behandlingen?
Når først alle aspekter og komplekse sider af et problem er blevet behandlet med succes (hvilket vil sige, at alle perturbationer (forstyrrelser i tankefeltet) er fjernet), og eventuelle blokeringer for en helbredelse er blevet identificeret og elimineret, peger alt i retning af, at resultatet af behandlingen er vedvarende.

TOP

HVAD SIGER FORSKNINGEN?
Tankefeltterapi har været anvendt i kliniske miljøer til succesfuld behandling af en lang række psykologiske problemer. Den meste forskning har været indenfor direkte observation og  overbevisende personlige beretninger fra terapeuter og klienter. En formel undersøgelse blev gennemført i begyndelsen af 1995 af Charles R. Figlev, Ph.D. og Joyce Carbonell, Ph.D. tilknyttet et psykologisk stress forskningsprogram og det kliniske laboratorium ved Florida State University, hvor imponerende resultater blev opnået i forbindelse med behandling af Post Traumatic Stress Disorder (PTSD). Til denne undersøgelse blev der valgt fire nye behandlingsformer, som tidligere havde vist sig virkningsfulde. Disse metoder var: Traumatic Incident Reduction (TRI) Visual Kinesthetic Dissociation (NLP) Eye Movement Desensitization and Reprocessing (EMDR) og Thought Field Therapy ( TFT). Figley rapporterede tilbage, at TFT overgik alle de andre metoder af fem grunde:

  • Det er ekstraordinært virkningsfuldt, fordi klienterne næsten omgående oplever lindring fra deres lidelser, og tilstanden lader til at være blivende.
  • Stort set alle kan lære teknikken, så klienterne kan ikke alene behandle sig selv, men også behandle andre.
  • Der er tilsyneladende ingen negative bivirkninger.
  • Klienten behøver ikke at tale om problemet, hvilket ellers ofte er medvirkende til endnu mere følelsesmæssig smerte, og derfor afholder mange fra at søge behandling.
  • Det er meget effektivt (hurtigt og ”langtidsholdbart”).

I 1996 gennemførte Dr. Joyce Carbonell ved Florida State University et dobbelt blind-forsøg (som endnu ikke er udgivet), hvor hhv. TFT og en placebo behandling blev anvendt til behandling af højdeskræk. Deltagerne i forsøget blev undersøgt med ” the Cohen Acrophobia Inventory” og tilfældigt fordelt i de to grupper. Både TFT-gruppen og placebogruppen fik delvise TFT behandlinger. Mens placebo gruppen behandlede punkter på kroppen, som ikke er TFT-punkter, behandlede TFT-gruppen på TFT-punkter. Hverken deltagerne eller terapeuterne vidste, hvilke behandlinger der var TFT behandlinger, og hvilke der var placebo behandlinger. Der var betydelig forskel i forbedringen af målingen på SUD skalaen (måling af problemet på en skala fra 1 til 10) og i målingerne på ”the Cohen Acrophobia Inventory” i de to forsøgsgrupper. De personer, som blev behandlet med TFT, havde en større gennemsnitlig forbedring.

 

TOP

HVAD ER INDIVIDUELLE ENERGI TOXINER (IET)?
Når TFT virker, og følelsesmæssige ubalancer eller andre problemer er løst, så er der sket en helbredelse. I de fleste tilfælde er denne helbredelse vedvarende. Men i nogle tilfælde vender problemet tilbage, og symptomerne genopstår. Efter at have arbejdet med mange af disse situationer, har Dr. Callahan konstateret, at årsagen til tilbagevendende problemer skyldes, at klienten udsættes for et stof, som personen energimæssigt reagerer negativt på. En  reaktionen der ikke kan måles kropsligt, som f.eks. antigener kan.

Disse stoffer kaldes Individuelle Energi Toksiner (giftstoffer) kaldet IET, da det er individuelt og unikt, hvilke stoffer, den enkelte reagere på. Energi toksiner findes almindeligvis i hverdagssituationer og er uskadelige for de fleste, men for nogle personer kan stofferne skabe alvorlige problemer.

En reaktion på et energi toksin er ikke det samme som allergi, der er en reaktion i immunforsvaret. Men ligesom det for en allergiker kan være alvorligt at blive udsat for et antigen (f.eks. hvepsestik), så kan det på samme måde forårsage store problemer, inklusiv negativ indvirkning på hjerterytmevariationen, at blive udsat for et energi toksin, da det påvirker kroppens energisystem.

Det er muligt at have en toksin følsomhed overfor et stof uden at være allergisk overfor det. Men hvis en person derimod er allergisk overfor et stof, har vedkommende ofte også en toksin følsomhed overfor stoffet. Indvirkning af toxiner sker ved indtagelse, indånding eller berøring.

Typiske toksiner er stoffer, som man kan forvente i denne kategori som: Tobak, alkohol, pesticider, forskellige kemikalier (i tøj, gulvtæpper, polstring, maling osv). Men nogle af de mest almindelige toksiner er:  Hvede, majs, æg, frugt, mælk og andre mejeriprodukter, samt parfume, vaskepulver, servietter med duft eller deodoranter.

Man bør i videst muligt omfang undgå at udsætte sig selv for noget, der er blevet identificeret som et energi toksin. Stress og særlige krav til ens energisystem dræner en for energimæssige ressourcer. Og på samme måde som allergi kan få kroppen til at reagere, kan påvirkningen af et energi toksin forårsage, at et tidligere behandlet problem vender tilbage, eller at behandling med TFT slet ikke virker.

Energi toksiner identificeres af en Tankefeltterapeut, som har lært denne teknik, og udrenses af kroppen ved gennemførelse af en meget hurtig og effektiv teknik, som klienten selv kan foretage efterfølgende.

Men vigtigst er: Når først et energi toksin er blevet identificeret, er det bedst helt at undgå kontakt med det, hvis overhovedet muligt.

TOP

hvad er HJERTERYTME VARIATIONSMÅLING?
HRV (Heart Rate Variability eller hjerterytmevariationsmåling) henviser til måling af variationen i intervallerne mellem hjerteslagene, der måles i millisekunder. HRV måler tillige aktiviteten og balancen i den sympatiske og den parasympatiske del af det autonome nervesystem (ANS). Langvarige studier har vist , at en lav hjerterytmevariation er et stærk forvarsel ved alle årsager til dødelighed, ligesom der er en sammenhæng til et antal psykologiske tilstande.

andre fysiologiske målinger af forandring
Almindeligvis observerer vi fysiologiske forandringer hos klienten efter behandlingen. Det kan være ændring i hudens farve, åndedrættet, ansigtsudtryk og/eller kropssprog. Også kropstemperatur, puls og blodtryk ændres ofte med TFT.

Det vigtigste måleapparat
Forestil dig et apparat, som i løbet af fem minutter kan fortælle dig, hvor relativt sund eller usund du er. Det samme apparat kan også fortælle dig, hvordan forskellige fødevarer evt. skader dig, hvordan visse medicinske præparater enten skader eller hjælper dig, i hvilken grad nuværende stress eller tidligere traumer har haft indvirkning på dig og bedst af alt: Et apparat som kan fortælle dig, om den behandling, du modtager eller giver, er nyttig eller ej.

FOREBYGGELSE AF HJERTE SYDOMME OG STRESS VED AFBALANCERING AF DET AUTONOME NERVESYSTEMET
Måling med hjerterytmevariationstesten kan være en hjælp til forebyggelse af hjertesygdomme, som er forårsaget af utilstrækkelig stresshåndtering og ubalance i det autonome nervesystemet. Forebyggelse af hjertesygdomme og stress, kan kontrolleres ved hjælp af en hjerterytmevariationsmåling. Dette giver desuden et udmærket fingerpeg i de fleste tilfælde, hvor der kan være risiko for dødelighed. Gennembruddet med Tankefeltterapi og hjerterytmevariationsmålinger kan være vejen til en forbedret forebyggelse af stress og stresssymptomer, samt nedsættelse af hjertesygdomme/problemer gennem den afbalancering af det autonome nervesystem, der kan måles i forbindelse med TFT. 

TOP

*Tankefeltterapi (TFT) er en meget effektiv hjælp og komplementær tilgang til medicinsk og psykologisk behandling. TFT behandling kan I visse tilfælde kræve godkendelse fra lægen eller psykologen.  TFT har aldrig været tiltænkt at erstatte medicinsk behandling eller svære psykologiske tilfælde. TFT kan anses for at være en indefrakommende terapiform som uden brug af medicin opnår resultater uden direkte udefrakommende indblanding.


Opdateret: September 2008